Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF

Medlem siden 28. marts 2023

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 15 projekter tilgængelige.

Populære ideer er blevet indlæst.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden I samtlige af landets fire største byer vokser antallet af biler hurtigere end indbyggertallet.Det konstant stigende antal biler skaber en mængde problemer. I bybilledet fylder bilerne mere og mere, både når de holder parkeret i gaderne, og når de holder i kø ude på vejene og skaber forsinkelser, der årligt koster samfundet milliarder af kroner i tabt tid, som kunne være brugt på at arbejde eller lege med børnene eller drikke øl i solen eller være håndboldtræner eller i det hele taget bare lave noget mere inspirerende end at holde i en bilkø. Alle bilerne er også noget skidt for byluften og dermed sundheden. Omkring 900 danskere mister hvert år livet på grund af bilos. Det er mere end fire gange så mange, som der dør i trafikken. Og endelig er det stigende antal biler en af de allerstørste udfordringer i vores bestræbelser på at få CO2-udledningerne ned og dermed bremse klimaforandringerne. Selv om der fra i morgen kun blev solgt elbiler, ville det stadig tage 15 år, før alle de gamle fossilbiler var skiftet ud. Det ville heller ikke løse trængselsproblemerne.I artiklen fortæller ekspertgruppemedlem Jakob Steen Christensen og Robert Martin fra arkitektfirmaet JAJA Architects om, hvordan man kan tilbageerobre noget plads fra bilerne, og hvad man så kan bruge pladsen til. De to har sammen arbejdet på et projekt, som så at sige kondenserer alle de forskellige tiltag, som byer rundtom i verden i de senere år har iværksat for at trænge bilerne i baggrunden. Alle erfaringerne har de samlet i én stor masterplan, som de kalder Bilfrihed .Som arkitekter har Jakob Steen Christensen og Robert Martin et blik på problemstillingen, som handler mindst lige så meget om livskvalitet som trafik. Og det betyder, at selv om det på sin vis er en trafikplan, de har lavet, så er de i virkeligheden mest optaget af de fysiske forandringer af byen, som bliver mulige, hvis borgerne får noget plads tilbage fra bilerne. Deres plan er derfor fuld af flotte illustrationer af forvandlede gader, hvor folk hænger ud og nyder livet under trækronerne.“Den traditionelle diskussion om at vælge bilen fra handler meget om, hvad man taber, og hvor meget mere besværligt det bliver,” siger Jakob Steen Christensen. “Vi har prøvet at vende den om og sige: Prøv at se, hvordan din gade eller dit bymiljø kan se ud, hvis vi vælger nogle andre transportformer.”Skrevet af Thomas HebsgaardUdgivet på zetland.dkLæs hele artiklen på Zetland her.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden De to uafhængige eksperter har udpeget podcasten "Trafik i Virkeligheden" som relevant viden til Københavnersamlingen. I podcasten fortæller Malene Freudendal-Pedersen, som er forsker ved Aalborg Universitet, om 15 minutters byer og om fordelene ved at planlægge byer ud fra cyklisme og offentlig transport frem for biler. Og så gør hun op med myterne om, at der er længere til alting uden for København, og at elbiler redder verden.Afsnittet er en del af podcastserien "Bæredygtighed i Virkeligheden", som Lyt til afsnittet på Apple Podcasts.Lyt til afsnittet på Spotify.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden SWECO har udarbejdet to kvalitative scenarier, for hvordan fremtidens trafik og byrum kan udvikles på Amager. Scenarierne illustrerer, hvordan man kan prioritere pladsen på forskellige måder, alt efter hvilke transportformer man ønsker at fokusere på.Scenarierne er ment som arbejds- og diskussionsoplæg, og skal derfor ikke betragtes som færdige løsningsforslag Københavnersamlingen skal vælge imellem.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Forventes vedtaget ultimo 2024. Kommuneplansstrategi 2023 blev vedtaget ultimo 2023.Kommuneplanen er den overordnede plan for Københavns fysiske udvikling, og med Københavns Kommuneplan 2024 sættes rammerne for Københavns udvikling de næste 12 år.Københavns Kommuneplan 2024 bygger videre på visionen fra Kommuneplansstrategi 2023; Fremtidens Klimavenlige Hovedstad. Kommuneplanen præsenterer en række konkrete løsninger, som skal danne rammen om en ansvarlig udvikling af København med fokus på at skabe en grøn og klimavenlig by med blandede boliger, spændende bykvarterer og gode forbindelser. I forhold til mobilitet, er der fastlagt en ambition om, at max 20% af alle ture i København skal foretages i bil i 2035 - sat op fra 2025-målet om 25%, som blev vedtaget i Kommuneplan 2019. Kommuneplan 2024 består af tre overordnede dele: Hovedstruktur: Hovedstrukturen er et dokument, der beskriver Københavns Kommunes overordnede vision for byens udvikling og arealanvendelse. Dokumentet indeholder desuden en række kapitler, der beskriver kommunens politiske visioner og mål inden for de respektive områder. Kapitlerne omhandler bl.a. temaer som boliger, infrastruktur, grønne områder, erhverv, kulturarv og meget andet. Retningslinjer: Under ”Retningslinjer” findes administrationsgrundlaget for arealanvendelsen i kommunen. Sektionen indeholder bl.a. rækkefølgeplanen for byens udvikling, retningslinjer for byens kulturarv og grønne områder, samt Københavns Kommunes administration af boligstørrelser, midlertidige anvendelser og lokalisering af erhverv mm. Rammer: Under ”rammer” findes de specifikke rammer for lokalplanlægningen. Det vil sige regler om f.eks. anvendelse, tæthed og parkering, som kommunen skal følge i lokalplanlægningen. Kommunen er forpligtet til at arbejde for kommuneplanens gennemførelse (planlovens § 12, stk.1). F.eks. må lokalplaner må ikke stride mod kommuneplanen, og rammer og retningslinjer i planen danner grundlag for behandling af alle sager vedrørende byggeri og anlæg m.v.Du kan læse Kommuneplansstrategi 2023 og udkast til Kommuneplan 2024 ved at klikke på filen til højre her på siden.Du kan også besøge Kommuneplanens hjemmeside, og læse endnu mere. Den finder du ved at klikke her.Særligt siderne 27 – 44 om mobilitet kan være relevante for Københavnersamlingen at læse.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Mobilitetsredegørelsen er den årlige status på nøgletal for mobilitetsområdet og på de dertilhørende mål i kommunale planer og strategier.Mobilitetsredegørelsen viser københavnernes transportavner - f.eks. hvor mange ture der tilbagelægges v. gang, cykling og i bil og offentlig transport. Mobiliteten i København fordeler sig på tværs af transportformer, og de fleste københavnere anvender forskellige transportformer i løbet af ugen. De enkelte transportformer kan understøtte hinanden, men også konkurrere om den begrænsede plads i byen. Fremmes én transportform, vil det ofte medføre forringede forhold for én eller flere af de øvrige transportformer. Der kan anvendes forskellige virkemidler til at fremme eller begrænse transportformerne; dette kan ske enten ved hjælp af strategisk planlægning og fysiske tiltag, såsom at bygge ny eller ombygge eksisterende infrastruktur. Eller det kan ske ved hjælp af regulering, der har økonomisk eller lovgivningsmæssig effekt, samt ved hjælp af prioriteret drift såsom signaloptimering og vintertjeneste.Københavns Kommune har et mål om, at alle ture i 2025 skal fordele sig således, at: 25% af alle ture foretages i bil (status i 2023 = 29%) 25% af alle ture skal foretages på cykel (status i 2023 = 27%) 25% af alle ture skal tages i gang (status i 2023 = 27%) 25 af alle ture skal tages i offentlig transport (status i 2023 = 17%) Mobilitetsredegørelsen viser således, at vi endnu ikke er i mål med turfordelingen.Mobilitetsredegørelsen er bydækkende. Særligt side 3-24 er relevante for Københavnersamlingen at læse.Find status på cyklisme, gang og flere relaterede undersøgelser ved at klikke her.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden København har en vision om, at byen skal være blandt de bedste byer at bo og leve i. Københavns Kommune har en lang række tiltag, der skal bidrage til, at visionen bliver til virkelighed.Bylivsregnskabet blev i 2019-2023 brugt til at måle fremdriften i disse tiltag, samt opfyldelsen af en række bylivsmål, der blev opstillet som pejlemærker for det gode byliv. I Bylivsregnskabet (s.6) defineres ”byliv” som: Byliv er alt det, der foregår, når mennesker færdes og opholder sig i byens offentlige rum. Byliv er oplevelse, udfoldelse, bevægelse og mødet mellem mennesker. Byliv er hverdagsliv.Regnskabet følger således udviklingen af livet i byens rum og københavnernes tilfredshed med byen.I bylivsregnskabet måles der på: Et levende og varieret byliv - I 2025 skal 90% af københavnerne opleve, at bylivet i deres lokalområde er levende og varieret. En by for fodgængere - I 2025 skal 90% af københavnerne opleve, at det er nemt at komme rundt i byen, og 75% af alle ture i København skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv transport. En by med ophold - I 2025 skal 20% af københavnerne opholde sig mere i byens rum - det svarer til 2 timer/120 minutter om ugen. En grøn by - I 2025 skal 75% af københavnerne opleve København som en grøn by. Bylivsregnskabet er fra 2023. Regnskabet 2023 viser, at målet for ophold er nået, men de fire andre bylivsmål lykkedes det ikke at opfylde. Det gælder målet for levende og varieret lokalområder, de to mål for gang og målet om at København opleves som en by med let adgang til grønne områder, gader og pladser, der er attraktive at bruge.Regnskabet er bydækkende og forholder sig derfor ikke særskilt til udviklingen på Amager. Ned gennem hele publikationen opsummeres dog hvilke bydele, der ligger øverst eller nederst i tilfredsheden i forhold til de forskellige spørgsmål der er stillet i spørgeskemaet. Afsnittet: En grøn by side 24-29 kan være særligt interressent for Københavnersamlingen at læse.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Amager Vest og Amager Øst Lokaludvalg har i fællesskab undersøgt indbyggerne på Amagers oplevelse af en række trafikale parametre på Amager via en spørgeskemaundersøgelse. Via et digitalt kort, har beboerne kunnet markere, hvordan de oplever tryghed/utryghed, støje- og partikelforurening, tilgængelighed, tung trafik og trængsel.Du kan læse undersøgelsens resultater i filen til højre her på siden.København ned i fart - lavere hastighed og mere sikkerhed i hele byenI 2023-2025 bliver der indført lavhastighedszoner overalt i København i forbindelse med "København ned i fart"-projektet. Projektet indebærer, at bilister fremover skal tage 10 km/t af farten i det meste af byen.På Amager er der allerede indført en række hastighedsbegrænsninger, som skal højne trafiksikkerheden og anspore flere til at vælge bilen fra og skifte til grønnere transportformer som cykel, gang og kollektiv transport. Det vil sammen med andre tiltag som flere dele- og elbilpladser reducere udledningen af CO2 i København, mindske trafikstøj og forurening og derigennem gavne både københavnernes nærmiljø og klimaet.30 km/t zoner på AmagerZone med 30 km/t på Amager afgrænset af Njalsgade-Artillerivej-Havnevigen -Islands BryggeVeje der får fartgrænsen sænket til 40 km/t i 2024Amager Vest Njalsgade - fra Islands Brygge til Amagerfælledvej Grønjordsvej Peder Lykkes Vej - fra Amagerfælledvej til Englandsvej Amagerbrogade - fra Christmas Mølles Plads til kommunegrænsen mod Tårnby Hannemanns Allé - øst for Ørestads Boulevard Vejlands Allé - fra Englandsvej til Amagerbrogade Amager Øst Østrigsgade - fra Holmbladsgade til Øresundsvej Øresundsvej - fra Amagerbrogade til Amager Strandvej Italiensvej - fra Kastrupvej til Amager Strandvej Elbagade - fra Amagerbrogade til Kastrupvej Forlandet - fra Kløvermarksvej til Margretheholmsvej Læs mere om "København ned i fart" her.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Datapakkerne udarbejdes af Økonomiforvaltningen hvert fjerde år i forbindelse med, at der konstitueres nye lokaludvalg. datapakkerne består af en række nøgletal, som bl.a. omhandler befolkningsudvikling, socioøkonomi, social udsathed, helbred, erhverv og beskæftigelse, byudvikling og trafik samt skole og fritidsliv.I de enkelte rapporter sammenlignes et lokaludvalgsområde med resten af København og med de øvrige 11 lokaludvalgsområder.Du kan finde datapakker om alle Københavns lokaludvalgsområder ved at klikke her.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Der cykles 1,4 mio. km. på en gennemsnitlig hverdag i København, og byen huser mere end 745.000 cykler, hvilket giver København flere cykler end indbyggere. Med mere end 380 km cykelsti og over 24 cykel- og gangbroer på tværs af byen er Københavns cykelkultur iøjnefaldende, hvor end du kigger hen.En cykelvenlig by kommer ikke af sig selv. Københavns Kommune har de seneste 15 år investeret massivt i at udbygge byens cykelinfrastruktur. Men det er alle de københavnere, der hver dag vælger cyklen, som gør cykelbyen til virkelighed.Ved at cykle reducerer vi CO2-udslip, mindsker støj, reducerer luftforurening og minimerer trængsel fra trafikken, mens vi samtidig fremmer folkesundheden og bylivet.I København har vi en vision om at være verdens bedste cykelby. Det skal både være hurtigt, trygt og komfortabelt at komme fra A til B på cykel. For at realisere visionen er det nødvendigt løbende at udbygge byens cykelinfrastruktur og cykelparkering.Her på siden kan du læse mere om vores arbejde. Vi har også samlet de nyeste strategier, analyser og evalueringer, som forhåbentlig kan inspirere alle, der interesserer sig for cyklisme.Læs Københavns cykelstrategi 2011-2025 i filen til højre her på siden. Du kan også læse meget mere om København som cykelby ved at følge linket herunder.Læs mere om Verdens bedste cykelby her

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Arkitekturpolitikken sætter en retning for at imødekomme byens behov, når København bliver tættere befolket med flere københavnere på samme areal, når københavnerne i stigende grad bruger byens rum, og når byen klimatilpasses for at beskytte mod fx skybrud.Samtidig skal arkitekturpolitikken sikre, at København også i 2025 er en attraktiv by med mere liv, kant og ansvar, der tager udgangspunkt i mennesker og danner rammen om det gode liv for københavnerne og brugerne af byen.Arkitekturpolitikken er centreret om tre temaer. Hvert tema er præciseret med tre principper:Arkitektur der fortæller (En by med kant) Skab ny arkitektur med afsæt i Københavns egenart Byg videre på lokal egenart, så det styrker forskelligheden og det unikke Respekter eksisterende kulturværdier i bymiljøer, bygninger og byrum Bygget til københavnerliv (En levende by) Udform bygninger og byrum med mennesket i centrum Prioriter en blandet by med variation i bygnings og boligmasse Udform bygninger og byrum med plads til fællesskaber og borgerinitiativer Ansvarligt designet (En ansvarlig by) Styrk bykvaliteten gennem klimatilpasning og energioptimering Skab fysiske rammer, der bidrager til ressourceoptimering Design robuste bygninger og byrum, der giver langsigtet værdi

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Strategien for Bynatur i København understøtter målene i ”Fællesskab København” og fastlægger de konkrete effekter, mål, indsatser og rammer, som er nødvendige at implementere for at realisere visionerne om: at skabe mere bynatur i København og at øge kvaliteten af bynaturen i København. Af strategien fremgår, hvorledes Københavns Kommune har en ambition om at skabe en robust og klimatilpasset by, der er modstandsdygtig overfor fremtidens udfordringer. Her spiller bynaturen en vigtig rolle. Bynaturen skal bruges aktivt til at tilpasse byen til fremtidens vejr, til at styrke biodiversiteten, og til at skabe de bedste rammer for et aktivt byliv - til glæde for både nuværende og kommende generationer. På side 7 i strategien er oplistet en række målsætninger for bevarelse af den eksisterende bynatur i København og implementeringen af mere bynatur. Særligt afsnittene: Bynatur i København side 9-11 og vision #1 Mere bynatur til Københavnerne side 17-18 samt vision #2 bynatur med høj kvalitet kan være relevante for Københavnersamlingen at læse.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Københavns Hovedtræk og Ti Unikke Bydele er giver et hurtigt overblik over den byarkitektoniske egenart i København og i byens ti bydele.Signalementet for hele København giver et overblik og karakteriserer det særlige på københavnerniveau, mens signalementerne for de enkelte bydele har fokus på den lokale forskellighed - de ti unikke bydele.Her på siden finder du det overordnede signalement for hele København og for Amager Vest og Amager Øst.Som det fremgår i signalementet om Amager Vest og Øst har de to bydele mange fælles træk, der især er kendetegnet ved et fladt landskab med større grønne og blå træk, som spænder fra hele byens grønne lunge Amager Fælled, over havnefronten og kystlinjen ved Islands brygge til Amagermortorvejen, den grønne kyst langs Amager Strandpark, Kløvermarken og voldforløbet mod Christianshavn.Mellem store veje og diagonalveje finder man en varieret boligmasse, som består af både villakvarterer, kolonihaver, karrébyggeri og brokvarterer samt store boligblokke. Også handelsgader og kirkegårde bidrager til de meget forskelligartede kvarterer og byrum, der gør Amager til en helhed med lokale kendetegn i hver bydel og hvert kvarter.Hele publikationen er relevant for Københavnersamlingen.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden I Københavns Kommunes biodiversitetsstrategi sættes retningen for, hvordan København skal arbejde på at sikre højere biodiversitet, større artsrigdom og mere og bedre natur i københavnernes hverdag frem mod 2050. Biodiversiteten i København ønskes højnet i samspil med byens øvrige større dagsordener og skal være en fast del af Københavns bynaturs-, byudviklings- og klimatilpasningsdagsorden på tværs af arealmæssige ejerforhold. Samtidig skal strategien være med til at realisere FN’s verdensmål og sikre en bæredygtig by, hvor biodiversitet medvirker til at styrke byens sociale, økonomiske, sundheds-og miljømæssige udvikling. Strategien indeholder fire temaer til hvilke, der knytter sig en række konkrete mål (side 10-11): Bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet Skabe ny biodiversitet i byen Understøtte viden og uddannelse om natur og biodiversitet Skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet. Strategien er bydækkende, men også relevant i en lokal kontekst på Amager. Især tema 1 og 2 er relevante for Københavnersamlingens arbejde.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKFfor 2 år siden Københavns Kommunes træpolitik 2018-2025 indeholder politiske principper for, hvordan man håndterer træer i København og refererer til de målsætninger fra ’Fællesskab København’ og ’Bynatur i København 2015-2025’, der vedrører træer.Træpolitikken omfatter alle arealer i København og har til formål at sikre, at byens eksisterende og nye træer prioriteres uden dog at hindre en udvikling af byen.Der er 5 overordnede politiske principper for, hvordan træer håndteres i København: Eksisterende træer i København skal som hovedregel bevares Eksisterende træer, der fældes, skal erstattes, med mindre det ikke er fysisk muligt Der skal plantes flere træer i København Der skal sikres gode vækstvilkår for både nye og eksisterende træer i København Der skal sikres et varieret træartsvalg i København Særligt kapitlet: Træer i København side 5-8 kan være relevant for borgersamlingen at læse. Via link nedenfor kan desuden tilgås kort over fx udpegede ikoniske, fredede og bevaringsværdige træer i København herunder lokalt på Østerbro.

Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Materialesamling - handout til Københavnersamling 2024

Artikel: Bilerne har erobret byen. Her er, hvad der sker, hvis man smider dem ud

Podcast afsnit: Trafik i virkeligheden

2 Scenarier for fremtidens trafik på Amager

Københavns Kommuneplan 2024

Mobilitetsredegørelse 2023

Bylivsregnskab 2023

Trafik på Amager og København ned i fart

Tal og statistik om Amager

Verdens bedste cykelby

Arkitekturpolitik 2017-2025

Bynatur i København

Københavns Hovedtræk og ti unikke bydele

Strategi og handleplan for biodiversitet 2022-2050

Træpolitik 2018-2025