Udvikling af Sydhavnens Bydelsplan
Vi ønsker at involvere Sydhavnens beboere, foreninger, erhvervsliv og lokale aktører så meget som muligt i arbejdet. Gennem spørgeskemaundersøgelser, borgermøder, idéindsamling, arbejdsgrupper og feedbackrunder samler vi input til, hvad Kgs. Enghave Lokaludvalg skal prioritere i de kommende år.
På denne side kan du følge processen, deltage i inddragelsesaktiviteter og give dit input undervejs.
Faser
Bydelsplanen godkendes og præsenteres
Den færdige bydelsplan skal godkendes, før arbejdet med at føre den ud i livet kan begynde.
Først skal bydelsplanen endeligt godkendes på det ordinære lokaludvalgsmøde i august, dernæst vil planen forelægges vores repræsentantskab.
Når planen er godkendt, præsenterer vi den for omverdenen og markerer vores nye bydelsplan med en fejring. Samtidigt begynder opgaven med at arbejde videre med de projekter og indsatser, som planen peger på.

