Spring til hovedindhold

Bag om Grøn Omstilling i Fællesskaber

Hvad er Grøn Omstilling i Fællesskaber?

Grøn Omstilling i Fællesskaber er Københavns Kommunes samarbejde med grønne fællesskaber og ildsjæle i København.

Netværket er udsprunget af de lokale klimatopmøder for Amager, Nørrebro og Vesterbro, hvor københavnere fra mange forskellige fællesskaber mødtes for at finde veje til et godt hverdagsliv med et lavere klimaaftryk.

Formålet er at styrke de fællesskaber, der vil være med til at halvere københavnernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk – og samtidig skabe et godt hverdagsliv i byen.

Det gør vi ved at:

  • arrangere halvårlige møder med tema-oplæg, korte fortællinger fra fællesskaber, kultur/kunst og masser af tid til at tale sammen
  • bygge bro mellem lokale initiativer, foreninger, ngo’er, miljøpunkter, lokaludvalg og Københavns Kommune
  • fungere som sparringspartner og koblingsled mellem aktører, der arbejder med klimahandling og mobilisering

Baggrunden for indsatsen er Københavns Kommunes Klimastrategi 2035 med en politisk målsætning om at halvere klimaaftrykket fra københavnernes forbrug.

Hvad har vi lavet indtil nu?

Siden efteråret 2024 har vi mødtes tre gange:

  • Første møde: Fokus på, hvordan lokale grønne handlefællesskaber kan opstå – med afsæt i de lokale klimatopmøder.
  • Andet møde: Præsentation af Klimastrategi 2035, Klimaborgertingets anbefalinger og konkrete grønne projekter i københavnske fællesskaber.
  • Tredje møde: Klimakommunikation – hvordan taler vi om klima uden at splitte? Med fem korte oplæg og et kunstnerisk indslag fra Kompagniet ILT i Huset.

Nu er vi klar til fjerde møde, hvor vi sætter fokus på fællesskabers potentiale for at skubbe på den grønne omstilling. Læs mere og tilmeld dig i kalenderen.

Du ser data i realtid. Deltagerantallet opdateres løbende for administratorer. Bemærk, at almindelige brugere ser cachelagrede data, hvilket kan resultere i små forskelle i tallene.