Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Københavns Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Københavns Kommune Hjem
  • Hjem
  • Københavnerforslag
  • Begivenheder
  • Om

Lone Billehøj

Medlem siden 7. april 2026

Alle indlæg indsendt af denne deltager

Der er 2 projekter tilgængelige.
Populære ideer er blevet indlæst.

Tryg hverdag

Lone Billehøj•for 3 måneder siden Stofscenen på Indre Vesterbro kan være et utrygt sted for både brugere og naboer. Der er derfor brug for både sociale viceværter og øget politipatruljering i området omkring Kødbyen, Halmtorvet, Gasværksvej, Eriksgade og Istedgade.Politistationen på Halmtorvet er nedlagt og har ikke længere præventiv virkning på ulovligheder på stofscenen. Desuden har borgerne kunnet mærke, at der er længere responstid, når de ringer efter 'Den Blå Bus'. Borgerne kan også mærke, at stofsalget intensiveres, når 'Den Blå Bus' kører i garage kl. 22.Fraværet af patruljering har betydet, at borgere i fx Prangerhuset på Halmtorvet og i opgange i Eriksgade omkring det nye stofindtagelsesrum har oplevet en markant stigning i utrygheden og chikane fra stofscenens pushere. Desuden oplever de hærværk og ulovlig indtrængen i gårde og opgange. Stofferne til brugerne bliver leveret i biler eller af bude på scootere og cykler. Beboerne bliver truet, hvis de påtaler ulovlighederne.Sociale viceværter findes allerede i Kødbyen. Disse viceværter skal have autoritet til også at operere på Halmtorvet, ved Prangerhuset og Eriksgade. Kombineret med øget politipatruljering i området vil både brugere og naboer opleve øget tryghed på Indre Vesterbro.I tidligere budgetnotat har Socialforvaltningen anslået, at et årsværk (en social vicevært) koster ca. kr. 600.000Derfor foreslår Vesterbro Lokaludvalg og medforslagsstillerne, at Københavns Kommune: finansierer sociale viceværter, der kan operere i gaderne omkring stofindtagelsesrummene på Indre Vesterbro. sikrer, at politiets patruljering på Indre Vesterbro intensiveres. Begge dele vil skabe mere tryghed på Indre Vesterbro for både brugere og beboere.Forslaget stilles af: Lone Billehøj, Vesterbro Lokaludvalg Thomas Warburg, Vesterbro Lokaludvalg Thomas Kielgast Røddik, Vesterbro Lokaludvalg Steen Egeberg, Prangerhuset (3B) Hanne Krogh, A/B Viktoria 28-30

Flere midlertidige herbergspladser i vinterperioden

Lone Billehøj•for 4 måneder siden Flere midlertidige herbergspladser i vinterperioden - Københavns Kommune skal leve op til forsyningspligten.Københavns Kommune har ansvar for at hjælpe borgere med særlige sociale problemer, herunder at kunne tilbyde midlertidigt ophold i herberg eller botilbud. Det fremgår af Lov om Social Service §110, at kommunerne skal tilbyde midlertidigt ophold i særlige boformer til personer med særlige sociale problemer, der har behov for støtte og ikke kan opholde sig i egen bolig.I dag opleves der fortsat mangel på herbergspladser i København, hvilket betyder, at hjemløse borgere i praksis kan være nødt til at overnatte udendørs.Det er en utryg og nedbrydende situation – og i vinterperioden, hvor frost og kulde sætter ind, kan det være direkte sundheds- og livsfarligt at sove på gaden.Antallet af hjemløse i København har i de seneste år været stigende. København fungerer samtidig ofte som tilflugtssted for hjemløse fra andre dele af Danmark og fra EU. Der er 735 herbergspladser i København (tal fra Social- og Boligministeriet, 2026), og ved den seneste kortlægning af hjemløse var der 1.387 registrerede hjemløse (VIVE, 2024). Antallet af hjemløse kan formodes at være steget siden.På Vesterbro ses problemets omfang tydeligt, og mange sociale aktører arbejder hver dag for at afhjælpe konsekvenserne af hjemløshed og fattigdom. Men civilsamfundets indsats kan ikke stå alene, når behovet overstiger kapaciteten.Derfor foreslår Vesterbro Lokaludvalg, Vesterbro Sogn, Det Runde Bord og Københavns Stift, at Københavns Kommune: opretter flere midlertidige herbergs-/nødpladser i vinterperioden fra 1. november til 1. marts, så færre hjemløse er nødt til at overnatte på gaden. sikrer et tydeligt vinterberedskab for overnatning, så der altid er en realistisk mulighed for indendørs ophold for hjemløse, når vejret er koldt og farligt. undersøger og indgår frivillige samarbejdsaftaler med relevante aktører og egnede lokaler (fx foreninger, almene aktører, institutioner eller trossamfund), hvor kommunen står for de nødvendige rammer, sikkerhed og drift, så tilbuddet kan fungere forsvarligt og lovligt. Forslaget vil gavne en bred gruppe københavnere, øge trygheden i byen og forebygge alvorlige sundhedsskader og dødsfald i vintermånederne.Forslaget stilles af: Lone Billehøj, Vesterbro Lokaludvalg Thomas Warburg, Vesterbro Lokaludvalg Thomas Kielgast Røddik, Vesterbro Lokaludvalg Bjarne Ove Nielsen, Vesterbro Sogn Peter Haugelund, Det Runde Bord Kristine Kaaber Pors, Københavns Stift
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab