Spring til hovedindhold

Dine cookie præferencer - Københavns Kommune

At acceptere cookies hjælper os med at forbedre denne platform. Læs vores cookiepolitik.

Københavns Kommune Hjem
  • Hjem
  • Københavnerforslag
  • Begivenheder
  • Om

Behandlingsgaranti til københavnere der er vokset op i misbrugshjem

Fra "Stil eller støt et københavnerforslag"

Gå til projektet

Københavns Kommune skal snarest og senest i 2024 indføre en behandlingsgaranti til børn og unge mellem 14 og 35 år, som er belastet af en opvækst i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Behandlingsgarantien skal sikre, at børn og unge inden for 90 dage får tilbud om gratis og specialiseret behandling.

Baggrund for forslaget

En barndom og opvækst præget af forældres misbrugsproblemer giver mén for hele livet.

Organisationen TUBA har 25 års erfaring med specialiseret hjælp til denne gruppe. TUBA oplyser, at for de børn og unge, der henvendte sig i 2022, har:

·        12% forsøgt selvmord

·        45% været udsat for fysisk vold

·        48% aldrig talt med nogen om deres forældres misbrug før

Grundet de unges tunge opvækst og psykiske mistrivsel, er der behov for en forebyggende indsats, der kan yde de unge en specialiseret terapeutisk behandling, så mistrivslen ikke forværres og udvikler sig til tunge diagnoser.

Der er forslagsstillers opfattelse, at en behandlingsgaranti for børn og unge af misbrugere vil medføre store menneskelige og økonomiske gevinster, herunder færre udgifter til sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge i målgruppen. Ligesom kommunen vil få færre udgifter til overførselsindkomster, da særligt de unge over 25 år med en specialiseret behandling vil få hjælp til at gennemføre uddannelse og fastholde arbejde.

Forslaget vil rette op på noget af den skævhed, der i dag er mellem forældre, der har et alkohol- eller stofmisbrug, og som har ret til behandling inden for 14 dage, mens børnene ingen rettigheder har i forhold til behandling for de skader, som forældrenes misbrug forårsager. 

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 5. september 2025
Københavnerforslaget om at stille behandlingsgaranti til københavnere, der er vokset op i misbrugshjem fik finansiering med budget 2025. Behandlingsgarantien betyder, at borgerne i målgruppen 14-35 år, får tilbud om et behandlingsforløb inden for 180 dage. Overholdelse af behandlingsgarantien på 180 dage forudsættes af, at der fortsat vil være statslig medfinansiering svarende til ca. 200 behandlingsforløb efter at tilskuddet fra staten skal i udbudsrunde i 2025. Der afsættes: 1,5 mio. kr. på service i 2025, 9,9 mio. kr. årligt i 2026-2027 og 5,4 mio. kr. i 2028 til udvidelse af målgruppen for behandlingsgarantien. Læs hele aftaleteksten for budgetaftalen her: https://www.kk.dk/politik/budget-og-regnskab/tidligere-budgetter/budget-2025
Borgerrepræsentationens sekretariatSlået op den 9. september 2024-Sidst redigeret d. 5. september 2025
Til orientering: Københavnerforslaget om at stille behandlingsgaranti til københavnerne der er vokset op i misbrugshjem blev d. 22. august vedtaget efter afstemning i Borgerrepræsentationen med 55 stemmer. Ingen medlemmer undlod at stemme. Der er udarbejdet et budgetnotat til Budget 2025 på den foreslåede behandlingsgaranti. Læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-22082024/referat/punkt-22
Borgerrepræsentationens sekretariatSlået op den 27. august 2024-Sidst redigeret d. 27. august 2024
Til orientering: I dag, den 22. august 2024, 2. behandles københavnerforslaget om at stille behandlingsgaranti til københavnerne der er vokset op i misbrugshjem i Borgerrepræsentationen (punkt 22). Det sker efter et enstemmigt Socialudvalg d. 29. maj 2024 anbefalede forslaget vedtaget. Følg med live i Borgerrepræsentationens møde i aften fra kl. 17.30 her: https://kk.kommune-tv.dk/watch/8914/292
Borgerrepræsentationens sekretariatSlået op den 22. august 2024-Sidst redigeret d. 27. august 2024

Kommentarer(65)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Elisabeta Tordai
Sendt af:Elisabeta Tordai
for 2 år siden
Jeg stemmer for det.
  • ingen likes
Profil af Maibrit Nielsen
Sendt af:Maibrit Nielsen
for 2 år siden
Hvad med dem over 35? De har OGSÅ brug for hjælp. Folk i 40'erne var jo ikke så heldige, at der var foranstaltninger dengang, der kunne hjælpe, da de var unge.
  • ingen likes
Profil af Rikke Malena Aarestrup
Sendt af:Rikke Malena Aarestrup
for 2 år siden
God idé da TUBA har lange ventelister. Men husk nu også dem over 35 år. De kan ikke få hjælp nogen steder men de har fået ødelagt hele livet
  • 1 like
Profil af Tanya Kikkenborg-Andersen
Sendt af:Tanya Kikkenborg-Andersen
for 3 år siden
Jeg kan ikke stemme.....bosat i København
  • ingen likes
Profil af Louise Damgaard petersen
Sendt af:Louise Damgaard petersen
for 3 år siden
Hvorfor kan jeg ikke stemme ? 😬 Jeg udfylder ikke betingelserne for at deltage ? 🤷‍♀️
  • ingen likes
Profil af Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF
Sendt af:Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF
for 3 år siden
@Louise Damgaard petersen Kære Louise. Da forslaget er stillet som et københavnerforslag, dvs. et borgerforslag til Københavns Kommunes kommunalpolitikere, er det kun borgere med bopæl i Københavns Kommune, der kan stemme. Da du ikke er registreret som værende bosiddende i Københavns Kommune, kan du ikke stemme. Hvis der skulle være sket en fejl, kan du melde det til Borgerrepræsentationens Sekretariat på mail koebenhavnerforslag@kk.dk. De bedste hilsner, Aja
  • ingen likes
Profil af Christina Aastrøm
Sendt af:Christina Aastrøm
for 3 år siden
Hvorfor kan jeg ikke stemme ? 😬
  • ingen likes
Profil af Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF
Sendt af:Borgerrepræsentationens Sekretariat ØKF
for 3 år siden
@Christina Aastrøm Kære Christina. Da forslaget er stillet som et københavnerforslag, dvs. et borgerforslag til Københavns Kommunes kommunalpolitikere, er det kun borgere med bopæl i Københavns Kommune, der kan stemme. Da du ikke er registreret som værende bosiddende i Københavns Kommune, kan du ikke stemme. Hvis der skulle være sket en fejl, kan du melde det til Borgerrepræsentationens Sekretariat på mail koebenhavnerforslag@kk.dk. De bedste hilsner, Aja
  • ingen likes
Profil af Michella Bredahl
Sendt af:Michella Bredahl
for 3 år siden
Jeg forstår ikke hvordan det her borgerforslag ikke har fået 5000 stemmer endnu. Kan man ikke gå fra dør til dør og bede folk underskrive? Jeg vil gerne melde mig til at gøre det.
  • 1 like
Profil af Nadija Bruhn
Sendt af:Nadija Bruhn
for 3 år siden
@Michella Bredahl det forstår jeg godt. Det er et større arbejde, at skulle stemme, hvor man skal registreres. Men det burde på ingen måder være nødvendigt at stemme. Københavns kommune burde være interesseret i at børn/unge stortrives!!!!!
  • ingen likes
Profil af Karen Schultz
Sendt af:Karen Schultz
for 3 år siden
Bærn og unge, der siden fødslen har levet i hjem med alkoholisrede forældre har flere udfordringer senere i ivet, nr de skal danne egne sociale relationer. De har som oftest tilknytnings vanskeligheder til andre jævnaldrende og især til at danne par i form af kærester og senere evt giftemål
  • ingen likes
Profil af Casper Berg Lavmand Larsen
Sendt af:Casper Berg Lavmand Larsen
for 3 år siden
Tak for din kommentar. Det er en meget præcis beskrivelse af nogle af de problematikker, som der arbejdes med i TUBAs terapirum. Jeg tror i øvrigt det er rigtig vigtigt vi sætter ord på, præcis hvilke udfordringer børn og unge (og voksne, for den sags skyld) fra alkoholmisbrugshjem kæmper med. Og hvordan det hænger sammen med opvæksten. Så tak.
  • ingen likes
Profil af Sofie Johansen
Sendt af:Sofie Johansen
for 3 år siden
Så vigtig en sag ✊
  • 1 like
Profil af Casper Berg Lavmand Larsen
Sendt af:Casper Berg Lavmand Larsen
for 3 år siden
@Sofie Johansen tak for opbakningen. Vi er naturligvis helt enige.
  • ingen likes
Profil af Lena Søgaard
Sendt af:Lena Søgaard
for 3 år siden
Det er for vigtig en sag ikke at støtte op om Lena Søgaard Børnesagens Fællesråd
  • ingen likes
Profil af Casper Berg Lavmand Larsen
Sendt af:Casper Berg Lavmand Larsen
for 3 år siden
Kære @Lena Søgaard . Tak for din kommentar. Vi kan ikke være mere enige. Og i øvrigt dejlig lejlighed til lige at læse op på jeres arbejde hos Børnesagens Fællesråd. Dejligt at se, at I allerede har et samarbejde med bl.a. TUBA.
  • ingen likes

Færdigbehandlet

Forslaget er færdigbehandlet. Du kan se hvad politikerne har besluttet under forslagets officielle opdateringer.

3.884 stemmer
2500
3.884 stemmer ud af 2500 nødvendige stemmer

Medstillere

Monika Hoffmann
Sophie Gevind

Del

Sendt af

Profil af Casper Berg Lavmand Larsen
Af Casper Berg Lavmand Larsen den 10. november 2023

Emner

Social inklusion
  • Betingelser og vilkår
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Tilgængelighedserklæring
  • Sitemap
Drevet afGo Vocal, tidligere CitizenLab