Udfas træbaseret biomasse fra Københavns produktion af el og varme inden 2040.
Fra "Stil eller støt et københavnerforslag"
Gå til projektet
I Københavns Klimastrategi 2035 står der, at København vil have en ambitiøs og realistisk grøn omstilling. For at opnå det, er det nødvendigt at se realiteterne i øjnene og de er følgende:
Københavns kommune brænder millioner tons af træbaseret biomasse af i fjernvarmenettet. Men afbrænding af træbaseret biomasse udleder mere CO2 fra skorstenen end kul, til skade for klimaet. Københavns forbrug af træbaseret biomasse ødelægger også naturen i andre lande, da meget af biomassen importeres fra eksempelvis Estland og Letland hvor skovene lider. Certificeringsordninger, der skulle forhindre dette, har gang på gang vist sig ikke at fungere.
Københavns Kommune har i sin klimastrategi erkendt, at forbruget bør reduceres, med ⅓ i 2035 og halveres inden 2050. Og fordi problematikken omkring biomasse er blevet tydelig for kommunen, har der været drøftelser om at udelukke træ fra Brasilien. Dette er dog langt fra tilstrækkeligt eller hurtigt nok og at udelukke Brasilien hjælper ikke på hverken klimaet eller naturen i Estland og Letland. Andre kommuner har vist sig meget mere ambitiøse end København. Eksempelvis udfaser Aarhus træbiomasse i 2030.
På vegne af Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen København, Verdens Skove og Miljøbevægelsen NOAH foreslår vi derfor følgende:
- København skal vedtage en udfasningsdato for træbaseret biomasse i fjernvarmen inden 2040.
- Som delmål bør forbruget reduceres med 80 % og importeret træbaseret udfases inden 2035.
Det vil være til gavn for klimaet, verdens skove og biodiversiteten. Og så vil det være godt for Københavns ønske om at gøre en forskel her i byen og i resten af verden.
Officielle opdateringer
Kommentarer(1)
Aktive
Forslaget er aktivt for underskriftsindsamling.
