Spring til hovedindhold

Samme parkeringsrettigheder for beboer i Carlsbergbyen som i resten af København

Fra "Stil eller støt et københavnerforslag"

Gå til projektet

Vi, beboere i Carlsbergbyen, anmoder om, at vi får de samme parkeringsrettigheder som beboere i andre dele af København. Dette betyder, at vi skal have mulighed for at købe parkeringslicens til de nærliggende betalingszoner, som beboere i resten af byen har adgang til.


Baggrund:

Carlsbergbyen er omgivet af betalingszoner, men som beboere har vi ikke adgang til at købe parkeringslicens i disse zoner. I stedet er vi tvunget til at benytte dyre private parkeringspladser, som har monopol i området. Denne situation skaber en urimelig byrde for beboerne og har resulteret i et parkeringsmonopol, hvor priserne er steget markant de seneste år. Forslaget vil ikke kun sikre, at vi får de samme rettigheder som andre borgere i København, men også hjælpe med at bryde dette monopol og skabe et mere konkurrencepræget marked for parkering i området.


Hvem vil få glæde af forslaget?

Dette forslag vil gavne alle beboere i Carlsbergbyen, som i dag er tvunget til at betale uforholdsmæssige priser for parkering, da der ikke er adgang til offentlig parkeringslicens i de nærliggende betalingszoner. Forslaget vil også føre til, at vi kan parkere til mere rimelige priser og få adgang til de samme muligheder, som andre borgere i København har.


Hvordan vil forslaget skabe en positiv forskel?

Forslaget vil sikre, at vi som beboere i Carlsbergbyen får de samme rettigheder som andre københavnere. Vi vil kunne købe parkeringslicens til de nærliggende betalingszoner, hvilket vil give os adgang til billigere og mere rimelige parkeringsmuligheder. Det vil også hjælpe med at bryde parkeringsmonopolet i området og skabe et mere konkurrencepræget marked, hvilket kan føre til lavere parkeringspriser og fairere forhold for beboerne.


Vi anmoder derfor om, at Københavns Kommune ændrer parkeringsreglerne for Carlsbergbyen, så vi får de samme rettigheder som andre borgere i kommunen. Vi ønsker at kunne købe parkeringslicens til de nærliggende betalingszoner, så vi ikke længere bliver diskrimineret som beboere i Carlsbergbyen. Dette vil skabe en mere retfærdig parkeringsordning og sikre rimelige priser for alle.

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 7. februar 2025

Kommentarer(22)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Formuleringen kan virke kontroversiel for nogle, især på Vesterbro, hvor der kan være en frygt for, at flere med beboerlicens vil øge presset på parkeringspladserne. Måske kunne en mere balanceret tilgang være at starte med at sikre, at prisen på parkering i Carlsbergbyen ikke kontinuerligt kan hæves urimeligt, da det nuværende system skaber et monopol med unaturligt høje priser.
  • 1 like
Profil af Leila Lind
Sendt af:Leila Lind
for 2 år siden
Enig i at der er mange biler, men det betyder jo ikke at københavnere skal forskelsbehandles. Hvis priserne og mulighederne var ens for alle der bor i København er det mere retfærdigt. Prisen på parkeringskicensen i København og kælderen kunne fx være samme niveau. Hvorfor er det kun være udvalgte københavnere fx dem der bor i Carlsberg byen), der ikke må købe parkeringslicens? Alle må købe parkering i kældrene i Carlsberg byen - prisen gør bare, at få gør det. Så en anden mulighed er at lade prisen på parkeringslicensen være på samme niveau som prisen på parkering i kælderen, så vil der være færre biler, men ens vilkår for københavnere. Der kommer ikke færre biler af at udelukke udvalgte dele af københavnerne fra at købe parkeringslicens - det er bare forskelsbehandling.
  • 2 likes
Der er ALT for mange bil i KBH - Vi skal faktisk have færre parkeringpladser.
  • 1 like
Selvfølgelig skal I have samme rettigheder, og ind i den daglige kamp om de ALT for få pladser :-) andet er da helt urimeligt.
  • 1 like
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
Hvordan stemmer man imod forslaget?????
  • 6 likes
Vesterbro er i forvejen ved at drukne i biler. Dette forslag vil føre til en gigantisk tsunami af endnu flere biler i Vesterbros gader. Det er der ikke plads til, med mindre der skabes flere parkeringspladser på Vesterbro.
  • 3 likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Hanne Bengaard Jeg forstår godt bekymringen for parkeringssituationen på Vesterbro. Mit forslag har ikke til formål at øge biltrafikken i på Vesterbro, men om at sikre, at beboere i nye boligområder som fx. Carlsbergbyen ikke bliver forskelsbehandlet i forhold til parkering. Lige nu er vores boligområde ikke en del af den offentlige parkeringsordning, hvilket betyder, at vi hverken har adgang til beboerlicens eller billig gæsteparkering. Samtidig står mange af de private parkeringspladser i området tomme, fordi priserne er så høje, at de færreste har råd til at benytte dem. Mit forslag handler derfor om at finde en mere retfærdig løsning – enten ved at give os adgang til offentlige parkeringsordninger i nærområdet fx gul zone (Valby) eller ved at sikre, at vi ikke bliver fanget i et privat parkeringsmonopol uden alternativer. Jeg håber, at vores politikere vil tage dette opråb til sig og finde den bedste løsning, der gavner alle borgere – uden at nogen bliver forskelsbehandlet.
  • ingen likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Jeppe Frostholm Forskelsbehandling er et godt argument, men når det gælder byudvikling gælder det også at planlægge og gennemføre på visse præmisser. Da man planlagde disse nye bydele var det netop mht. at biler skulle være i parkeringshuse. Det er dyrt. Det er det gode ved nødning: vi ændrer vaner, og det er det der skal til. Mener jeg.
  • 3 likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Ole Morten Nygård Jeg forstår din pointe om, at byudvikling sker på bestemte præmisser, men jeg er ikke enig i, at en mindre gruppe borgere skal bære byrden alene. Når vi taler om at ændre vaner og reducere biltrafikken, bør det ske på en retfærdig måde, hvor alle borgere i København har lige vilkår – ikke kun dem, der bor i nybyggerierne. Vi ønsker også at parkere i parkeringshuse, men problemet er, at vi er fanget i et monopol uden konkurrence. Det har allerede resulteret i, at prisen for en parkeringslicens er steget med ca. 20 % på tre år. Vi betaler nu 1.400 kr. om måneden – 16.800 kr. om året – bare for at have muligheden for at parkere, uden alternativer. Det er ikke en retfærdig løsning. Du nævner, at det er dyrt at etablere parkeringskældre. Det er korrekt, men det har heller ikke været billigt at købe en bolig i Carlsbergbyen. Når kommunen stiller krav om parkeringshuse, bør den også sikre, at beboerne ikke efterlades uden reelle valgmuligheder.
  • ingen likes
Jeg må bare stilfærdigt konstatere at der allerede er udstedt flere beboerlicenser på Vesterbro end der er parkeringspladser. Den overordnede parkeringsproblematik løses ikke ved at give endnu flere mulighed for at købe beboerlicens. Det vil kun genere en masse mennesker, som i forvejen er pressede i jagten på parkering efter arbejde. Problemet kunne fx løses ved at sætte prisen for beboerlicens til markedsprisen.
  • 2 likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Hanne Bengaard Hvis du mener, at beboerlicensen bør sættes til markedsprisen, er du velkommen til at stille et borgerforslag om, at alle borgere i Københavns Kommune skal betale 16.800 kr. om året for en beboerlicens. Men mon ikke forslaget ville blive afvist, fordi beløbet anses for absurd højt? Netop derfor bør det også være åbenlyst, at det er absurd, at nogle af os allerede er tvunget til at betale så meget – en model, der reelt kun giver de mest velhavende råd til at have bil og skaber en uretfærdig ubalance.
  • 3 likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
Man kan åbenbart kun stemme for et forslag, ikke imod. Jeg mener at betingelserne for udviklingen af de nye områder som Carlsbergbyen og Grønttorvet i Valby er og var, at de ikke skal tilskynde til flere biler i byen. Det langsigtede mål er langt færre biler i byen. Derfor er jeg imod dette forslag.
  • 5 likes
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Ole Morten Nygård Jeg forstår godt tanken om at reducere antallet af biler i byen, og det er en vigtig diskussion. Mit forslag handler dog ikke om at øge biltrafikken, men om at sikre, at borgere i København ikke forskelsbehandles, når det gælder parkering. Hvis vi vil finde løsninger på færre biler, bør det ske på en måde, der ikke låser en mindre gruppe fast i et parkeringsmonopol.
  • ingen likes
Profil af Pia Nielskov
Sendt af:Pia Nielskov
for 2 år siden
Et alternativ til parkeringslicens til borgerne i Carlsbergbyen kunne også være at Københavns kommune gav beboerne et tilskud til parkering i de eksisterende parkeringskældre i Carlsbergbyen. Det kunne imødekomme problemet med, at der ikke er tilstrækkeligt med parkeringsplader i området udenfor Carlsbergbyen - og samtidig øge brugen af parkeringskældrene. De er står ret tomme hen pga. de høje priser, og mange beboere har ikke råd til at benytte dem.
  • 1 like
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
@Pia Nielskov Jeg forstår pointen i dit forslag og er enig i, at de mange tomme parkeringspladser i Carlsbergbyen bør inddrages i en løsning. Der kommer endda flere, når de sidste byggerier er færdige. Mit forslag fokuserer dog på retten til en offentlig parkeringslicens, som både er billigere end privat parkering og inkluderer muligheden for gæsteparkering – noget, som et tilskud til private parkeringskældre ikke nødvendigvis ville dække. Desuden kan en offentlig tilskudsordning risikere at føre til, at de private parkeringsudbydere blot fastholder eller endda hæver deres priser, da efterspørgslen stiger. Det ville ikke nødvendigvis give beboerne en reel økonomisk fordel. Men jeg er helt enig i, at vi bør se på, hvordan vi bedre kan udnytte de eksisterende parkeringspladser i Carlsbergbyen
  • ingen likes
Samme problematik gør sig gældende på Grønttorvet i Valby. Venligst medtag dette i en evt. behandling af forslaget.
  • 1 like
Sendt af:ukendt forfatter
for 2 år siden
Hej@Camilla Stentoft , Teknik- og Miljøforvaltningen har bemærket, at hvis dette emne bringes op, skal der foretages en lignende vurdering for alle nyudviklede boligområder – hvilket også gælder for jer i Grønttorvet. Jeg har desværre ikke mulighed for at ændre mit forslag nu. Vil du kunne dele mit forslag med dine naboer i Grønttorvet?
  • ingen likes
Der bør være en grænse for hvor meget de private parkeringslicenser til beboere kan få lov til at stige og de bør følge de offentlige parkeringslicenser.
  • 3 likes
Der er tid tilbage til at stemme:
0
dage
0
timer
0
min

Udløbet

Forslaget er ikke længere aktivt for underskriftsindsamling.


Del

Sendt af

Af ukendt forfatter den 7. februar 2025

Emner

Byplanlægning
Offentlige rum, bygninger og arealer
Offentlige tjenester
Trafik og transport