Planlagt byudvikling i Indre By
Fra "Vær med i udviklingen af Indre By Bydelsplan 2027-2030"
Gå til projektet
Lokalplaner skal være drivende for byudviklingen. Lokalplaner skal ikke bare 'lovliggøre' de planer som private og institutionelle investorer har.
Hele indre by (inklusive Inderhavnen) skal være lokalplandækket. Planerne skal laves i et reelt samarbejde med beboerne og det LOKALE erhvervsliv (forretninger, kontorer mm.). Og udgangspunktet er ikke at der skal dispenseres når en investor vil noget andet med sin investering, men at lokalplanerne støtter op om Kommuneplanen og klima- og miljøpolitikken.
Kommunen skal med lokalplanerne tager styringen af udviklingen af byen tilbage til samarbejdet med borgerne. Det skal ikke længere være ønsket om afkast på investeringer, eller indtægter (til private/investorer/By og Havn) som styrer byudviklingen.
Lokalplaner og byudvikling skal styrke det gode liv for de mennesker der lever i byen.
