Folkeafstemning i København om at sætte Lynetteholm på pause

Folkeafstemning i København om at sætte Lynetteholm på pause.

Det foreslås

• at Københavns Kommune afholder en folkeafstemning i forbindelse med Kommunalvalget den 18. november 2025.
• at folkeafstemningen tager stilling til, om Lynetteholmprojektet i sin nuværende udformning skal sættes på pause. Ja eller nej.
• Det skal fremgå af materialet vedrørende folkeafstemningen at formålet med en pause, er 1. at undersøge om forudsætningerne for projektet i sin nuværende form er realistiske, 2. at sikre en grundig borgerinddragelse, der giver Københavns borgere mulighed for at tage stilling til om man ønsker projektet Lynetteholm gennemført a) i sin nuværende form; b) som et andet og evt. mindre projekt eller c) slet ikke gennemføres.

Begrundelse:

Lynetteholm får uden tvivl store konsekvenser for hele hovedstadsområdets byudvikling, infrastruktur og ressourceforbrug, klima og miljø samt Københavns økonomi i årtier. Den samlede Østhavn, som Lynetteholm er en del af, vil i 2070 være på størrelse med Esbjerg og stå for næsten alt nyt byggeri i København.

Der er fra mange eksperter blevet påpeget at forudsætningerne for Lynetteholm har ændret sig væsentligt siden projektet blev besluttet.

Blandt andet:

• Klimaet skal beskyttes: Klimakrisen er skærpet. De 1,5 grader i Paris-aftalen når vi formentlig i år og den nuværende kurs leder os mod temperaturstigninger på op mod 3 grader. Derfor skal vi se kritisk på alle projekter, der udleder store mængder CO2. Det gør et projekt som Lynetteholm, der vil opføre en helt ny bydel fra grunden i stedet for at bygge videre, der hvor vi allerede har en infrastruktur.
• Stormflodssikring er vigtigere end byggegrunde: Lynetteholms betydning for stormflodssikringen af København bør revurderes. Den nylige rapport om stormflodssikring af hele Hovedstadsområdet viser at sikringsniveauet skal være højere end tidligere forventet. Det statslige selskab Sund & Bælt siger, at beskyttelsesniveauet skal være på 7,4 meter på grund af højere og hastigere havvandsstigninger og øget risiko for stormflod. Lynetteholm opføres kun til at klare 4 meter og skal således allerede nu sikres yderligere mod stormflod. 
• Jord skal bruges med omtanke: Der bliver behov for meget jord til stormflodssikring af såvel København som andre dele af hovedstadsområdet og i resten af Danmark. Det bør undersøges, om det giver mening at bruge 7 gange så meget jord til Lynetteholm ved at fylde Kongedybet op som de ca. 11 millioner tons, der skal anvendes til etablering af det øvrige planlagte 60 km lange hovedstadsdige.
• Havmiljøet er truet: Havmiljøet er i en langt værre tilstand end der tidligere har været klarhed over. Og Lynetteholm risikerer at forværre havmiljøet. Særligt da Lynetteholm blokerer for noget af salttilførslen til Østersøen. Miljøundersøgelserne har undladt at undersøge og beregne langtidspåvirkningerne af den nedsatte salttilførsel i Østersøen syd for Stevns. Da Øresundsbroen blev bygget, var der et krav om, at det ikke måtte påvirke saltgennemstrømningen. Det samme krav er ikke stillet til Lynetteholm.
• Forudsigeligt trafikkaos: I sin vedtagne form betjenes Lytteholm alene af en firesporet motorvejstunnel fra Nord og en Metro fra Syd. Begge ender blindt på Lynetteholm. Det er en langt ringere trafikinfrastruktur end Ørestaden og Vestamager. Trafikforbindelserne til Lynetteholm er stærkt underdimensionerede og det er hverken undersøgt eller påvist at den planlagte begrænsede infrastruktur kan klare transport for en by med et indbyggertal på størrelse med Esbjerg.
• Finansieringen er hasarderet: Projektet kræver en samlet offentlig investering på 33,1 mia. kr. Finansieringen sker primært via et lån i staten på 19,8 mia. kr. samt dyrere metrobilletter (6,8 mia.) Lånet skal betales tilbage med indtægter fra salg af grunde på 21 mia. kr., der skal tjenes tilbage på 45 år. Til sammenligning har København (via By & Havn) kun tjent netto 2,6 milliarder kr. på de forudgående 15 år fra 2007-2022. Hvis billetindtægterne og passagertallet i metroen også svigter, skal Københavns Kommune dække underskuddet. Finansieringen af Lynetteholm med infrastruktur og byudvikling driver gælden op og er med andre ord særdeles risikabel og usikker.

Alternativerne er identificeret: Fagfolk har i flere omgange beskrevet alternative byudviklingsplaner som bedre forener borgernes ønsker til klimahandling og betalbare boliger. For eksempel beskriver Tegnestuen Vandkunsten i et prisvindende forslag for den fremtidige udvikling af København hvordan et samspil med omegnskommunerne i Fingerplan 2.0. kan indtænkes i en bedre byudvikling med et opgraderet S-togsnet, billigere stationsnære boliger, både indenfor og udenfor Københavns Kommune. Ingen af de fem finalister i Arkitektforeningens Fingerplan 2.0-konkurrence blandt danske tegnestuer havde Lynetteholm inkluderet i deres forslag. For mange fagfolk er alle andre løsninger bedre end Lynetteholm