Ensret biltrafikken i Nørre Søgade
Fra "Vær med i udviklingen af Indre By Bydelsplan 2027-2030"
Gå til projektet
Forslag:
Københavns Kommune ensretter biltrafikken i Nørre Søgade. Den frie plads bruger man til at skabe bedre forhold for cyklister, fodgængere og alle de københavnere, der bruger området omkring Søerne.
Forslaget handler i sin enkelhed om:
- At Nørre Søgade ensrettes for biltrafik.
- At den frigjorte plads bruges til at etablere bredere cykelstier i begge retninger.
- At der skabes mere plads til ophold, beplantning og rekreative aktiviteter langs Søerne.
- At kommunen undersøger konsekvenserne for de omkringliggende gader og udarbejder en samlet løsning, der sikrer god fremkommelighed.
Begrundelse:
Peblinge Sø (sammen med de øvrige søer) er et vigtigt åndehul, hvor tusindvis af københavnere går ture, cykler, løber og opholder sig. Alligevel optager biltrafikken en betydelig del af vejarealet. Der er et stort uudnyttet potentiale i at gentænke gaden.
Hvor kommer ideen fra:
Inspirationen kommer blandt andet fra Barcelona, hvor ensretning af gader bruges aktivt for at reducere gennemkørende trafik, skabe mere flow i trafikken og derved skabe bedre plads til mennesker.
En tilsvarende tilgang på Nørre Søgade kan give mulighed for både bedre trafikafvikling og en væsentlig forbedring af byrummet.
En bedre Nørre Søgade:
Med ensretning af biltrafikken kan man skabe en gade, hvor biltrafikken glider, hvor cyklister har ordentlig plads, og hvor endnu flere københavnere kan nyde Søerne.
