bevaring af små lokale events fremfor store
Fra "Udvikling af Sydhavnens Bydelsplan"
Gå til projektet
I dag mærkes det tydeligt, at Valbyparken er blevet hjem for flere store festivaler og events. Det er også fedt og spændende, men udviklingen lige nu, kan fra et lokalt perspektiv kvæle de små lokale tiltag og fællesskab.
I dag er det gamle Sydhavnen så heldigt, at vi har få gennemkørende veje, og ikke alt for mange beboere. Det gør, at alt som foregår her, bliver holdt af de lokale, for de lokale. Det Gamle Sydhavnen er en perle af lokalt initiativ og lokal bevidsthed. I mit perspektiv som borger, vil flere gennemkørende veje som der er snak om ift de nye boligområder, og flere kæmpe events i Valbyparken, en dræber for disse elementer af Sydhavnen.
Mit forslag er, at holde store events i Valbyparken til under 15 dage årligt. Lige nu er vi omkring 20 dage med store events årligt, og da de alle er placeret i sommermånederne, er de forstyrrende for det lokale liv og lokale aktiviteter.
Lad ikke udviklingen gå for hurtigt, her er godt som her er.
