Bedre og billigere offentlig transport
Fra "Stil eller støt et københavnerforslag"
Gå til projektet
Problembeskrivelse:
Offentlig transport er for dyr og til tider besværlig. Høje billetpriser gør, at mange fortsat vælger bilen frem for bus og tog, hvilket øger både trængsel og forurening.
En gennemsnitlig pendler kan bruge over 12.000 kr. om året på transport til og fra arbejde, hvilket er en stor økonomisk byrde – især for studerende og lavindkomstgrupper. Derudover kan optankning af rejsekort være upraktisk og tidskrævende.
Hvem bliver berørt?
Mærkesagen berører alle, der benytter offentlig transport, men især:
- Studerende
- Lavindkomstgrupper
- Enlige forældre
- Daglige pendlere
Billigere offentlig transport vil give flere borgere mulighed for at komme nemt og økonomisk rundt og samtidig motivere flere til at lade bilen stå.
Overvejelser og løsninger
- Lavere priser uden for myldretid
- Flere differentierede billetordninger (unge, pensionister, hjemmearbejde)
- Billigere eller særlige billetter uden for spidsbelastning
- Tiltag der mindsker biltrafik, fx færre parkeringspladser og betaling for kørsel i bymidten
Modargument
Billigere billetter kan føre til overfyldte busser.
Vores svar på modargument:
Forslaget handler ikke om gratis transport, men om lavere og mere fleksible priser. Dermed vil der stadig være borgere, som vælger bilen, og belastningen kan fordeles bedre over døgnet.
Officielle opdateringer
Kommentarer(8)
Udløbet
Forslaget er ikke længere aktivt for underskriftsindsamling.
