Spring til hovedindhold

Alle Københavnske skoler skal være Co2-neutrale i 2035

Fra "Stil eller støt et københavnerforslag"

Gå til projektet

Hvad er vores forslag?

Vi ønsker at alle Københavns folkeskoler skal være Co2-neutrale, som tillæg til klimaplanen, med mål om at C02-neutralitet inden 2035.

Co2-neutraliteten på skolerne bør være indenfor alle de områder, hvor skolerne udleder C02. Eksempelvis retningslinjer for skolernes indkøb af læringsmaterialer, genbrugspapir skal være i genbrugsmaterialer og C02-neutral, klimavenlige måltider i madordning med sæsonmad og mindre okse, grønne udeområder med flere træer på skolerne eller planter på tage, bedre energiisolering, så man minimerer energiforbrug, retningslinjer for klimavenlige lejrture og rejser. Derudover skal der være undervisning i alle tiltagene og om, hvorfor de indføres til alle eleverne, så alle elever forstår det, får ejerskab og tager større ansvar.

Co2-neutral skole kan være et princip, og når Københavns Kommune skal bygge nye skoler, skal de bygges op som Co2-neutrale skoler fra nu af. Også i genbrugsmaterialer.

Ændringen for alle skolerne kan ske gradvis over tid frem mod 2035, så vi stille og roligt vænner os til at ændre vaner mm.

Hvem vil få glæde af forslaget?

Skoleeleverne kommer til at holde mere af naturen, få mere bevidsthed og forståelse for naturen og klimaet og være mere bevidst om klimarigtig adfærd, som de tager med i fremtiden.

Skolen bliver et eksemplarisk sted for klimaløsninger og klimarigtig adfærd, og bliver et sundere klima for skoleelever med bedre luft. 

Det vil være godt for kommende generationer, at vi tager ansvar nu, så fremtidige generationer får en mere klimavenlig by.

Fx at plante træer, vil være en god langsigtet investering, da de vil være i København i mange år i fremtiden.

Natur, frugttræer og pæne blomster ved skolerne, bliver til glæde for alle i København, selvom det ikke påvirker alle direkte.

Hvordan vil forslaget skabe en positiv forskel?

Børn og unge får bedre tilknytning til naturen, går ud i livet som voksne og tager mere ansvar for naturen og klimaet.


Forslaget er stillet af København Klimaambassadører, som alle er under 15 år og fra syvende klasser fra fem af byens skoler:

Korsager Skole: Josephine, Sarah og Alma

Skolen i Sydhavnen: Athene, Audrey, Esther og Sofus

Valby Skole: Nova, Frida, Peggy, Sally, Mads, Cornelius og Viggo

Christianshavns Skole: Martha, Jo, Daphne, Knud og Veda

Skole på Islands Brygge: Sofie og Melissa

Samt to medlemmer af Ungeråd KBH: Anneli og Hector

Det at alle skoler vil skifte til mere klimavenligt retningslinjer, rammer og adfærd mm, vil skabe en stor forskel og en kædereaktion. Man bringer vanerne med hjem i familien, man giver sin viden videre til sine børn senere i livet. Samtidig vil man passe bedre på både naturen, materialer mm.

Skolen er et godt sted at få etableret de bedste klimaløsninger og viden om klima, så de gør en forskel for elevernes adfærd resten af livet. 

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 28. januar 2026

Kommentarer(8)

for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Mona Rosenberg
for 3 måneder siden
Godt forslag
  • 2 likes
Super godt forslag.
  • 1 like
Profil af Jacob Hartmann
for 6 måneder siden
Hej forslagsstillere - i har tilgang til en hel hær af engagerede unge studerende - men kun 312 stemmer? Ka i gøre mere for at jeres skolevenner tæppebomber forslaget med likes/stemmer? Styrke til jer!
  • 2 likes
@Jacob Hartmann Haha! Og tusind tak for din støtte. Det er rigtigt, at der er mange engagerede elever i folkeskolen, men grundet MitID-kravet for at stemme på forslaget, er det desværre kun 9.-klasses elever, der får stemmeret. Det er derfor, vi har brug for forældrene, skolelederne og lærerne til at stemme på vegne af fremtidige generationer, der endnu ikke har ret til det. Men jeg kan godt skrive, hvad vi har gjort indtil videre – og din feedback er velkommen! - Erfaringsindsamlede fra et forrige succesfuldt Københavnerforslag (TUBA-forslaget) - Skrevet ud på Aula til folkeskolerne, så forældrene kan se det - Skrevet ud til ungdomspartierne med lokale kapitler i KBH om at indgå i et SoMe-samarbejde - Skrevet ud til flere grønne organisationer og tænketanke om at indgå i et samarbejde (noget spændende på vej) - Startede en Instagram @klimaudvalg.ungeraadkbh, hvor vi uploader reels, der forklarer om forslaget på en sjov måde - Vi har kontaktet både lokalaviser og radiostationer uden held - Vi har lige købt 2000 flyers, som vi vil dele ud til Folkets Klimamarch + gennem dør til dør Men som en frivillig gruppe hvor de fleste af os studerer- og hvor mange ikke har venner der er over 15 - kan det være svært at sprede budskabet. Gode ideer og deling på SoMe er meget velkommen!
  • 2 likes
Profil af Heidi Astrup
Sendt af:Heidi Astrup
for 8 måneder siden
Det er nok svært da bygningerne i sig selv ikke er klimaneutrale. Men ift årligt forbrug, er det en fin tanke. Kunne man ikke i samme hug, gøre skolerne 100% økologiske ? Mvh Heidi Astrup
  • 1 like
@Heidi Astrup Det er rigtigt, det du siger, at de eksisterende bygninger ikke er klimaneutrale, men vores tanker om CO₂-neutralitet er fremadrettede og fokuserer på forbrug – som du nævner – og på, hvordan kommunen forbruger ressourcer til nye bygninger samt driften af eksisterende bygninger. Det er også muligt, at skoler kan nedsætte deres netto-CO₂-udledninger ved f.eks. at have flere grønne områder på deres arealer eller producere grøn strøm til elnettet. Jeg er dog lidt uenig i, at økologi kan spille en væsentlig rolle i at opnå CO₂-neutralitet, da det gennemsnitligt kræver mere jord at dyrke den samme mængde mad og dermed – på en pr. kg-basis – kan have højere CO₂-udledninger end konventionelt landbrug. MEN jeg synes alligevel, at skoler bør vende til 100 % økologiske fødevarer, da jeg vil argumentere for, at de har mange andre positive miljømæssige bivirkninger – det er bare ikke noget, der afspejles i deres CO₂-udledning. Kort sagt er det noget, der er værd at implementere, men som nok ikke kommer til at ske som et direkte resultat af dette forslag. Men jeg synes det er da en virkelig god ide til et Københavnerforslag!
  • 2 likes
Profil af Kiri Yao Vust
Sendt af:Kiri Yao Vust
for 6 måneder siden
Forstås Økologi ikke som Co2-relevant, fordi at konventionelt landbrug har en højere klimabelastning idet at pesticider og deres nedsivningsprodukter (metabolitter) siver ned og forurener vores grundvand, og er den største årsag til at drikkevandsboringer lukkes (miljø), og skader biodiversitet og dermed økosystemer (f.eks. vandløb, liv i vandmiljøer, andet dyreliv, bl.a. fugleliv, mikrobiologien og nyttigt insektliv som naturlige bestøvere, bl.a. bier og sommerfugle[hvilket er faldet 75% over 27år]), så det på sigt faktisk har et direkte regnestykke med i princippet om Co2-neutralitet? Hvordan kan det ikke regnes ind som en del af “Co2-neutralitet ifbm. indkøb”? Det virker for mig lidt snæversynet at stoppe argumentet dér, og firkantet ikke at have det undersøgt mere grundigt. Regnestykket om jordarealer der bruges om dyrkning passer heller ikke helt fordi, at økologisk landbrug bl.a. ikke bruger kunstgødning og har mere kulstoflagring (Co2) i jorden end konventionelt landbrugsjord, hvori visse pesticider bl.a. nedbrydes enten rigtigt langsomt, eller bare ligeud til evighedskemikalier som TFA, som er kendt som en PFAS-forbindelse. I det store hele plejer man at drage lighedstegn imellem de to landbrugsformer når det kommer til co2 udledning som følge af pr. Produkt produceret og/eller pr. Hektar produceret på (med overfladiske Co2 udregninger ifbm. Pesticider og kunstgødning regnet ind). Men Økologisk landbrug er i det store hele bedre for miljøet, da der ikke bruges kunstgødning og syntetiske pesticider, som ikke kun er energi-intensive at producere og transportere til landbrugene hvor de udnyttes, men mest af alt fordi at de ikke har samme overskyggende langvarige konsekvenser for miljøet, folk og dyrs helbred, statens pengepung på sigt og for hvordan vi indretter og forvalter vores samfund (snart med en masse dyre vandrensningsanlæg og måske kræfttilfælde). Konsekvenserne af konventionelt landbrug er langvarige, og dette regnes ikke ind, men vi kommer allerede til at skulle betale for rensning af vores drikkevand visse steder pga. voldsom nitratforurening der øger chancerne for kræft. Det er altså både dyrt og miljøbelastende, med alt den energiforbrug, transport og forvaltning det kræver som også udleder yderligere Co2. Så man kan sige at konventionelt landbrug har bidraget til at vi allerede nu begynder at skulle indlede en helt ny energi-dyr sektor for forvaltning i vores system, for noget som vi kunne have undgået. Der har “forbrugerne” (private og offentlige instanser) af disse goder (maden) vel også et ansvar. Man kan sagtens opveje for det i produktionskæden ved at minimere madspild, både i forbrugskæden og i produktionskæderne (aftaler direkte med landmænd om “grim” frugt og grønt, og ved at effektivisere landbruget med økologiske incitamenter. Det skal politikerne og forsyningskæden (grossisterne , supermarkederne og deres koncern) nok bare først se og mærke er en prioritet fra befolkningen i flere forbindelser (den grønne omstilling for miljøet (bl.a. Co2) og energiforbrug (og udledning af Co2), bevaring af vores grundvand, og bevaring af befolkningens helbred mod moderne sygdomme). Men hvordan det ikke anses som en del af jeres “indkøb” er mig en gåde, for jeg kan ikke se at i kan blive Co2-neutrale med lige præcis den elefant i rummet.
  • 1 like
@Kiri Yao Vust , tak for det meget velskrevne svar og for de super relevante pointer, du nævner. Jeg vil først og fremmest tydeliggøre, at jeg ikke er ekspert på området, og at mine kommentarer primært er baseret på viden fra mine gymnasieklasser. Det er dog et emne, der interesserer mig meget, og derfor noget jeg også har mange holdninger til. Da vi i Københavns Ungeråd sammen med Klimaambassadørerne valgte at bruge termen CO₂-neutrale, var det blandt andet fordi vi gerne ville gøre det muligt at kvantificere udledninger fra undervisningssystemet og dermed lade dem indgå i CO₂-målingssystemet som en del af kommunens klimaplan. Da Danmark, EU og FN i øjeblikket måler drivhusgasudledninger relativt snævert – frem for mere holistisk – for at sikre præcision i målingerne, fremgår mange miljømæssige effekter ikke i CO₂e-regnskabet (som dem du nævner, f.eks. biodiversitetstab, grundvandsforurening m.m.) endu. Det er ikke fordi jeg ikke mener, at de er vigtige problemstillinger at undersøge, men inden for det nuværende målingssystem, som København anvender og som er baseret på UNFCCC’s anbefalinger, vil økologiske fødevarer sandsynligvis ikke ændre skolernes CO₂-udledninger væsentligt – og i nogle tilfælde potentielt øge dem (FAO: “The Environmental Impacts of Organic Agriculture”). Derfor har vi i stedet valgt at fokusere på andre fødevarerelaterede tiltag, såsom mindre kød, mere plantebaseret mad og mere sæsonbaserede råvarer, da disse tiltag tydeligt kan måles i CO₂-regnskabet inden for den nuværende metode (Poore & Nemecek, Science, 2018). Dit sidste forslag omkring brug af “grimme” frugter og grøntsager synes jeg dog er en virkelig god ide i en klimakontekst. Globalt går omkring en tredjedel af al produceret mad tabt eller bliver smidt ud, og hvis man kan lære børn, at der ikke er noget galt med disse produkter, kan det skabe en langsigtet effekt i befolkningens forbrugsvaner. Det kan på sigt også skabe efterspørgsel hos både supermarkeder og landmænd efter at få flere af disse produkter ud på markedet. Det er derfor helt klart en ide, jeg tager med videre i processen, hvis vi når så langt! I sidste ende, hvis dette forslag får de 2.500 nødvendige stemmer, er det op til KTF og BR at analysere, hvilke tiltag der har størst effekt på CO₂-udledningen. Efter min forståelse – selvom jeg er helt enig med dig i, at skoler burde anvende økologiske fødevarer af andre miljømæssige grunde – vil det sandsynligvis ikke indgå i lige præcis denne kontekst, da vores fokus i dette forslag er på målbart CO₂.
  • ingen likes
Der er tid tilbage til at stemme:
0
dage
0
timer
0
min

Udløbet

Forslaget er ikke længere aktivt for underskriftsindsamling.


Del

Sendt af

Emner

Børn og unge
Bæredygtig udvikling
Energi og teknologi
Klima og miljø
Renhold og affald
Uddannelse