Spring til hovedindhold

Københavnersamling 2024

Københavnersamling Amager var en borgersamling som blev afholdt i efteråret 2024. Her arbejdede en gruppe københavnere fra Amager med at udarbejde anbefalinger til fremtidens trafik og byrum på Amager.

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har besluttet at tage imod Københavnersamlingens anbefalinger på nedenstående kernespørgsmål:

Hvordan skal vi prioritere pladsen mellem gående, cyklende, kollektiv trafik, biltrafik og ophold på Amager i fremtiden?

Københavnersamlingens anbefalinger skal bruges i udarbejdelsen af Amagers nye trafik- og byrumsplan, som forventes at være færdig medio 2026. Københavnerne, der deltog i Københavnersamlingen, blev inviteret og udvalgt ved lodtrækning, så de tilsammen repræsenterer befolkningssammensætningen på Amager på parametre som køn, alder, bopæl og adgang til bil.

Hvis du vil læse mere om Amagers trafik- og byrumsplan, kan du klikke her.

Københavnersamlingen lancerede sine anbefalinger den 20. november 2024. Du kan downloade Københavnersamling Amagers anbefalinger via linket herunder.