Spring til hovedindhold

Grønne fællesskaber – mere livskvalitet, mindre klimaaftryk

Fra "Kalender"

Gå til projektet

Når vi går sammen i grønne fællesskaber, får vi en dobbelt gevinst: Livet føles mere meningsfuldt, og vores klimaaftryk falder. En grøntsagsordning, fællesspisning eller et byhaveprojekt kan ikke bare styrke fællesskabet her og nu – det kan også påvirke vores andre valg i hverdagen. (Læs mere i Københavns Universitets nye rapport).

Kom og vær med den 11. juni, når vi udforsker ”fællesskabets magi” og den grønne omstilling i praksis. Brønshøj-Husum Lokaludvalg, BRØK og Københavns Kommune inviterer til fjerde netværksmøde om grøn omstilling i fællesskaber – en inspirerende og festlig eftermiddag for alle fællesskaber i København.

Du kan være med uanset, om I allerede arbejder målrettet med klima, eller bare er nysgerrige på, hvordan det grønne kan blive en større del af jeres forening, netværk eller lokale initiativ.

Er du også optaget af:

  • Hvordan vi gør eksisterende fællesskaber mere grønne i praksis?
  • Hvordan vi omsætter motivation til konkret klimahandling?
  • Hvordan vi får nye med i fællesskabet – og hvordan vi får dem til at blive?

Så kan du kan blandt andet glæde dig til inspirerende oplæg, dejlig musik og fællesspisning.

Program:

16:30 velkomst

  • Jordisk lyd; Musikalsk oplevelse v/ Magma Rea (musiker og klimasociolog)
  • Fællesskabets magi v/ Quentin Gausset fra Københavns Universitet, der fortæller om fællesskabers betydning for den grønne omstilling og deler konkrete værktøjer
  • Dialog samt Q&A
  • 6 korte oplæg fra grønne fællesskaber i København:
  • Brønshøj Kultur- og Naturakse v/ Søren Krøigaard fra Aktørgruppen
  • Repair caféen i BRØK v/ Michael, teknik-fikser og vært
  • Plantebanden på Østerbro; Hvordan planter skaber fællesskab v/ Jørgen, Harriet og Isabella
  • Det Grønne Loppemarked v/ Zinna
  • COP Valby v/ 3 frivillige
  • Gadefælleskabet Wild Westend v/ Nicolai Seest, initiativtager og facilitator
  • Fællesspisning og mingling

19:00 tak for i aften

Tilmeld dig her på siden inden d. 3. juni – kom gerne flere fra din forening eller fællesskab til en god oplevelse sammen.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt, så vi undgår madspild.

Kom på programmet

Har jeres fællesskab eller forening en grøn historie, der kan inspirere andre? Vi har plads til fem indlæg á 5 minutter.

Send en mail på h580@kk.dk hvis du vil fortælle om din forening eller har særlige ønsker til forplejning.

Bag om Grøn Omstilling i Fællesskaber

Grøn Omstilling i Fællesskaber er Københavns Kommunes samarbejde med grønne fællesskaber og ildsjæle i København. Vi arrangerer et åbent møde med inspiration og netværk to gange årligt.

Siden efteråret 2024 har vi mødtes tre gange i netværket Grøn Omstilling i Fællesskaber. Første gang satte vi fokus på, hvordan lokale grønne handlefællesskaber kan opstå – med afsæt i opsamlingen fra de lokale klimatopmøder. Ved andet event præsenterede vi Klimastrategien, Klimaborgertingets anbefalinger og en række grønne projekter i fællesskaber. Tredje event handlede om klimakommunikation: Hvordan kan vi tale om klima uden at splitte – suppleret af fem korte oplæg og et kunstnerisk bidrag fra Kompagniet ILT i Huset.

Nu mødes vi til fjerde event i rækken for at sætte fokus på fællesskabers potentiale for at skubbe på den grønne omstilling.

Baggrunden for indsatsen er Københavns Kommunes Klimastrategi 2035 med en politisk målsætning om at halvere klimaaftrykket fra københavnernes forbrug.

Begivenhedsdato: juni 11., 2026 fra 14:30 til 17:00.

Deltagere

56 deltagere

Placering

BRØK (Brønshøj kulturhus), salen Plenum (1. sal)

Unable to display map. WebGL2 support is required.
Ensure that your browser and hardware meet the minimum requirements.
https://esriurl.com/webgl-faq
Powered by Esri
Dato og klokkeslæt for begivenheden

Del denne begivenhed