Historisk tur på Vestvolden
Fra "Begivenheder"
Gå til projektet
Brønshøj-Husum inviterer til: Historisk tur på Vestvolden.
Tag med på en historisk cykeltur langs Vestvolden i Husum. Undervejs bliver der sat fokus på Husumencienten, inden turen fortsætter til den egentlige Vestvold med befæstningen ved Mørkhøjvej, herunder Kaponieren, samt Kagsmosen og andre dele af det samlede forsvarsanlæg.
Cykelturen varer op til to timer og foregår primært inden for Brønshøj-Husum bydel. Undervejs fortælles om Vestvolden, dens historie og betydning, ligesom de bevarede spor efter Københavns gamle befæstning i landskabet opleves på nært hold.
Byvandringen ledes af historiker Morten Lunn, bosat i Husum, som gennem flere år har arrangeret ture på Vestvolden for byvandring.nu.
Arrangementet afholdes som en del af Befæstningens Dag, der finder sted den sidste søndag i september.
Der er sandwich til de der også er tilmeldt det efterfølgende foredrag på BRØK. Er du interesseret i en sandwich så skriv til ea4v@kk.dk

