Borgermøde om trafik: Christmas Møllers Plads
Fra "Begivenheder"
Gå til projektet
Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg holder borgermøde sammen på Amager. Anledningen er en offentlig høring om en ny trafik- og byrumsplan for Amager, der også kan påvirke forhold på Christianshavn.
Københavns Kommune har igennem de seneste to år arbejdet med at undersøge trafik- og byrumsforholdene på Amager med det formål at udvikle forslag til, hvordan trafik, ophold, byliv og natur kan forbedres og tænkes sammen på tværs af bydelen.
En samlet Trafik- og Byrumsplan for hele Amager har længe været et ønske fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg - og nu er et udkast til planen klar og sendt i offentlig høring.
Trafik- og Byrumsplanen kan dog også få betydning for forholdene på Christianshavn. Derfor har medarbejder i de to lokaludvalg på Amager taget initiativ til at afholde et offentligt borgermøde på Christianshavn i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg. Her vil der blandt andet blive fokuseret på forholdene ved Christmas Møllers Plads og andre randområder af bydelen.

